Ørestadsregionen bør betragtes som én fødevareklynge. Det er et kernepunkt i rapporten, Redifining the Food Sector, som Øresund Food har udarbejdet. Sammenhængen begrundes med de mange gensides fordele på tværs af Øresund.
Ved at betragte fødevarevirksomheder mm. på tværs af Øresund bliver der tale om, at Danmark indgår i den største fødevareklynge i verden. Dermed kommer tallet på beskæftigede på området op på 158.000 i Danmark og ca. 30.000 i Skåne. Tidligere har Danmark indtaget tredjepladsen på listen over fødevareklynger.
Fødevareklyngen defineres som fødevareindustrien, fødevareforskning og offentlige organer samt fødevarerelaterede aktiviteter
Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer betragtes konklusionen som en bekræftelse af den danske fødevareindustris kvaliteter.
- Men under alle omstændighederne viser tallene jo, at Danmark er med helt fremme i verdenstoppen, og jeg kan ikke andet end glæde mig over undersøgelser, der dokumenterer, hvor stor betydningen af erhvervet er for Danmark og for regionen, siger adm. direktør Carl Aage Dahl til Foodculture.dk.