23948sdkhjf

Chep sammen med detailkæder om nyt pallesystemet

Med et nyt pallesystem, som har de største detailhandelskæder som en central spiller, vil Chep komme palle-problemer til livs til gavn hele forsyningskæden.
En ny palleløsning fra pallefirmaet Chep skal afløse det 50 år gamle pallesystem.

Danske virksomheders problemer med uforudsigelige pallepriser eller mangel på kvalitets-paller vil Chep afhjælpe med sin store pulje af paller i Europa, det såkaldte pooling system.

De største detailkæder tager allerede del i løsningen.

Opbakning i detailkæderne
Detailhandelskæderne i Danmark udfører inspektion og sortering af de blå CHEP-paller. Fremover vil det være muligt at afhente de godkendte og klargjorde paller direkte fra de største detailhandelskæder.

- Vi tror på, at det nye setup vil være til gavn for hele forsyningskæden, og derfor anbefaler vi, at man benytter løsningen. Det vil give logistiske fordele for alle i forsyningskæden, og dermed standardisere processerne og gøre det nemmere at håndtere pallerne i hverdagen, udtaler Logistikchef fra Coop, Carsten Due Jensen.

Tilpasset det danske marked
Løsningen er baseret på længere tids research på det danske marked, hvor behovet er anderledes end på markederne i resten af Europa. Tiltaget er specialudviklet til det danske marked og er en simpel og transparent løsning, der tilgodeser alle led i forsyningskæden.

- Det er spændende, at vi efter et par års erfaring med det danske marked og samtaler med alle led i branchen nu endelig kan introducere en løsning, der tilgodeser de danske behov. Vi håber derfor, at en række danske virksomheder, der i dag producerer varer i Danmark og sender deres varer på EUR-paller til Coop, Dansk Supermarked, Reitan eller SuperGros, vil benytte løsningen og dermed også prøve kræfter med det nye system, der vil være en langt mere konkurrencedygtig løsning end det hidtidige, siger direktør i Chep Danmark, Erik Hauge Pedersen.

Ifølge Chep sparer det nye system på transport, håndtering og administration, idet de afhentede paller allerede er inspicerede, midt i forsyningskæden.
Læs mere om: Chep
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125