23948sdkhjf

Hanegal-stiftere vil bygge ny fabrik til 25 millioner

Den skal fremstille økologiske planteproteiner
Fie Graugaard og UIrich Kern-Hansen der for 25 år siden stiftede den økologiske fødevareproducent Hanegal, er på vej med en ny fabrik, der skal producere og udvikle økologiske planteproteiner.

Det skriver landbrugsavisen.dk.

Fabrikken bliver ejet af ægteparrets nye virksomhed Organic Plant Protein A/S, og der er budgetteret med en udgift på 25 millioner kroner.

- Fabrikken er et selvstændigt projekt sideløbende med Hanegal. Vi forventer at få udviklet nye typer af teksturerede proteiner, som vil give Hanegal en markedsfordel, men fabrikken bliver så stor, at den primære forretning er eksport, siger UIrich Kern-Hansen til Landbrugsavisen.

Efter planen skal der blandt andet udvikles nye typer af teksturerede planteproteiner, planteproteiner med behagelig og/eller kødlignende konsistens, samt undersøges alternative proteinrige afgrøder.

Ifølge landbrugsavisen.dk regner Ulrich Kern-Hansen med at have fabrikken i drift om ni måneder, selv om placeringen endnu ikke er endeligt fastlagt. Men det skulle blive ud til motorvejen i Hedensted Kommune.

Som direktør i Organic Plant Protein er ansat Per Lang Sørensen, der med UIrich Kern-Hansens ord "har stor erfaring med at etablere produktioner fra bunden".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078