Naturli' Foods på vej med 10 nye produkter i år
Direktør Henrik Lund oplyser således til Randers Amtsavis, at Naturli' Foods i løbet af i år vil lancere ikke færre end 10 nye, plantebaserede produkter.
- Det er vores vision, at vi skal være " first mover" inden for plantebaserede fødevarer, siger Henrik Lund til avisen.
Alle virksomhedens knap 10 medarbejdere er på den ene eller anden måde beskæftiget med at finde på nye produkter, idet selve produktionen foregår hos underleverandører - dels i Skovlund ved Varde, hvor der fremstilles kødalternativer, dels på et " mejeri" i Vejen, som producerer virksomhedens smør-og mælkelignende produkter, nævner Randers Amtsavis.