Danske milliontab
Frygten for VTEC-bakterier har ramt EU's grøntsagsavlere hårdt. For at hjælpe de økonomisk pressede avlere har EU’s landbrugs- og fødevareministre vedtaget at afsætte 150 mio. euro (1,1 mia. kr.) til at kompensere for tabene. Det skriver landbrugsavisen.dk. Agurkeproducenter har været særligt hårdt ramt. Det anslås, at deres indkomst for 2011 nu er halveret. Agurkesalget i Danmark har i en periode været på blot 50 % af det normale. Samlet har 30 danske grøntsagsgartnere tabt 7,4 mio. kr. i de 9 dage, hvor forbrugerne undlod at købe agurker, salat og tomater af frygt for VTEC-bakterierne, viser tal fra Dansk Gartneri ifølge Børsen.