Efter fem år i fangenskab kan stjålet kalv nu komme hjem til mejeri
Det skriver Randers Amtsavis.
Da glasfiberfiguren blev stjålet i 2014, fandt politiet kun to ølkapsler på stedet, hvor den havde stået. Men forleden fik Østjyllands Politi så et tip om, at kalven var på en adresse i Spentrup nord for Randers. Kort efter kunne en patrulje konstatere, at tippet var korrekt: I en hundegård fandt betjentene kalven spærret inde, skriver amtsavisen.
En 34-årig beboer på stedet blev sigtet for hæleri. Ifølge avisen forklarede han til politiet, at han havde fået kalven i indflyttergave af en ven, hvis navn han ikke ville ud med.
Mejeirkalven blev i første omgang kørt til politigården i Randers, og den vil senere blive udleveret til Drøsbro Mejeri, konstaterer avisen.