23948sdkhjf

Efter fem år i fangenskab kan stjålet kalv nu komme hjem til mejeri

En kunstig kalv i naturtro størrelse er på vej tilbage til Drøsbro Mejeri i Midtjylland - fem år efter at den blev stjålet af ukendte gerningsmænd.

Det skriver Randers Amtsavis.

Da glasfiberfiguren blev stjålet i 2014, fandt politiet kun to ølkapsler på stedet, hvor den havde stået. Men forleden fik Østjyllands Politi så et tip om, at kalven var på en adresse i Spentrup nord for Randers. Kort efter kunne en patrulje konstatere, at tippet var korrekt: I en hundegård fandt betjentene kalven spærret inde, skriver amtsavisen.

En 34-årig beboer på stedet blev sigtet for hæleri. Ifølge avisen forklarede han til politiet, at han havde fået kalven i indflyttergave af en ven, hvis navn han ikke ville ud med.

Mejeirkalven blev i første omgang kørt til politigården i Randers, og den vil senere blive udleveret til Drøsbro Mejeri, konstaterer avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125