23948sdkhjf

De laver grimme bananer om til softice

I København er iværksætterfirmaet Banana godt i gang med at slå sit navn fast som producent af en økologisk og vegansk softice produceret på overskydende bananer.

Banana blev grundlagt i 2017 af Christian Cordius-Hansen og Jacques Nørbo. Under et ophold på Hawaii fik de ideen til at lave en is, der kunne være nærende, smage godt og være produceret af bananer, vand, citronsaft, vanilje og dadler - uden tilsat sukker eller mejeriprodukter.

Makkerparret har netop indgået en aftale om at hente de økologiske bananer, som Irma har i overskud, i foreløbig 25 butikker.

- At bekæmpe madspild er et helt centralt mål for Irma. Men uanset hvor dygtige vi bliver til at bestille de rigtige mængder hjem i den enkelte butik, så vil der altid være nogle varer til overs. Derfor er vi begejstrede for at kunne hjælpe til et så fint produkt, som Banana laver, siger direktør Søren Steffensen, Irma, i en pressemeddelelse.

Ifølge TV2 Lorry har Banana, der har butik i Torvehallerne i København, indtil nu måttet spørge de andre stadeholdere, om de har bananer til udsmidning, som Banana må overtage.

- Isen er bæredygtig, vegansk, økologisk og laves på spildprodukter. Derudover er det den første is som ikke bare er sundhedsneutral, men som decideret bidrager til sundhed. En af vores mål er at fjerne isen fra desserthylden og gøre den til en sund snack i stedet, siger indehaver Jacques Nørbo til tv-stationen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078