23948sdkhjf

Danskernes ølforbrug på laveste niveau i 10 år

Siden 2000 er ølforbruget reduceret med 26 % eller 161 millioner liter.
Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet beregnet.

I 2010 udgjorde det samlede forbrug af øl 453 mio. liter, hvilket var 4,9 % mindre end året før. I 2000 blev der drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet med 26 % i løbet af de sidste ti år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Noget tyder dog på, at forbruget delvist er flyttet over på ciderprodukter, der har oplevet stor fremgang de senere år. For mens ølforbruget er gået støt ned ad er indtaget af vin, der som forbrugergruppe indeholde både vin og ciderprodukter, på det højeste niveau siden 2000. I 2010 drak vi 192 mio. liter vin, hvilket er 1,3 % højere end året før.

Samlet set er forbruget af alkohol omregnet til rent alkohol reduceret med 1,7 liter pr. person fra 2000 til 2010. I 2010 var forbruget på 11,3 liter pr. person over 14 år, mens det i 2000 lå på 13 liter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113