23948sdkhjf

- Simpelt kneb kan booste salget til Spanien og Latinamerika

KLUMME: Ved at ansætte et internationalt talent kan man booste sin virksomheds succes på internationale markeder og skabe hurtig værdi på mindst syv måder, skriver Søren Rosenkrantz Riber, der er selvstændig rådgiver af fødevarevirksomheder og vidensinstitutioner.
No habla Español? Men vil du sælge mere til Spanien og Latinamerika?

Så misser du også de store forretningsmuligheder, der ligger i at forsyne flere af de knap 600 millioner spansktalende forbrugere globalt med dine fødevareprodukter. Med en simpel - og i danske øjne måske lidt utraditionel - tilgang kan du øge din succes markant.

Vi har et luksusproblem i Danmark: Store dele af fødevareindustrien i især tyndtbefolkede egne mangler kvalificeret arbejdskraft. Samtidig samler et stigende antal internationale fødevaretalenter sig omkring de større uddannelsesbyer – tiltrukket af fødevarefortællinger og andre brandingkampagner. Er det dit problem?

Nej, men det kan det hurtigt blive, hvis du ikke udnytter chancen. Ved at ansætte internationalt talent kan du booste din virksomheds succes på internationale markeder, hvor I sammen kan skabe hurtig værdi på mindst syv måder:

• Motivationen til at gøre en forskel er stor, når man er langt væk hjemmefra, og vil skabe sig en bedre tilværelse
• Mobiliteten er stor, Danmark er lille set udefra, og villigheden til at bosætte sig lokalt er høj
• Det globale mind-set giver dig nye metoder til at løse gamle problemer på
• Kulturforståelse øger træfsikkerheden i din innovation via dyb kunde- og markedsindsigt
• Samarbejds- og tilpasningsevnen er høj, og dine kolleger bliver løftet og inspirerede
• Netværket til nøglevirksomheder og -myndigheder bliver styrket ud fra lokalkendskabet Sprogbarrieren mod markedet forsvinder, og din virksomhed betragtes som professionel.

Jeg taler efter egne positive erfaringer i fødevareindustrien, som jeg ofte får bekræftet, når jeg har dialog med virksomheder, der allerede har taget springet.

Her er Laura
Hvad med det spanske? Tillad mig at præsentere dig for Laura Ruiz.

Fødevareingeniør med en europæisk turnus-kandidatuddannelse i fødevareinnovation og produktdesign fra store fødevarenationer som Frankrig, Irland og Italien.

Har erfaring inden for den danske ingrediensbranche målrettet ledelse af forsknings- og udviklingsprojekter, applikationsudvikling, produktion samt salg af løsninger.

Men hvad er det egentlig, Laura kan bidrage med, som adskiller hende fra andre?

Hun taler spansk og engelsk flydende, og er ved at lære dansk. Kommer fra et lille land i Mellemamerika, der mest er kendt for sin oprindelige maya-kultur. En stolt nation, der næsten alene opfandt kakao, og var blandt de første til bæredygtigt at kombinere udbredte skov med landbrug, og i dag er specialister i produktion og eksport af især bananer, kaffebønner og sukkerrør.

Og så har hun den hemmelige opskrift på, hvordan din virksomhed med succes kan udvikle og sælge nye fødevarer til spansktalende forbrugere. Bor i Aarhus, og er mobil.

Hvad venter du på? Skynd dig at fange Laura på www.linkedin.com/in/lgruiz

Og er du nysgerrig på at vide mere om, hvordan din virksomhed kan gøres skarpere på eksportsiden med internationalt talent, så hiv fat i mig på www.linkedin.com/in/ribers

Saludos!
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156