23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Fransk opkøb sikrer fremgang til Royal Unibrew

Annonce

Et opkøb i Frankrig har trukket resultaterne i vejret hos bryggeriet Royal Unibrew i første kvartal.

Bryggeriet, der ejer mærker som Albani, Faxe og Ceres, kommer ud af første kvartal med et overskud på 153 millioner kroner.

Det er en forbedring fra 142 millioner kroner i samme periode året før.

Annonce

Det viser regnskabet for januar, februar og marts, der er den periode af året med mindst salg af de våde drikkevarer.

Unibrew købte sidste år den franske læskedrikprodrucent Etablissements Geyer Frére, der blandt andet står bag mærket Lorina, for 660 millioner kroner.

Annonce

Købet har været med til at løfte salget i første kvartal, hvor Unibrew samlet solgte for 1,52 milliarder kroner.

Unibrew noterer sig, at salget er påvirket negativt af, at påsken først faldt i april. Bryggeriet fortæller, at det generelt set har vundet markedsandele fra konkurrenterne gennem kvartalet.

Annonce

Royal Unibrew har på det seneste været meget aktive med at købe virksomheder.

I slutningen af februar fik selskabet godkendt et opkøb af Cult, der står bag energidrikken af samme navn samt alkoholdrikkene Cult Shaker og Mokai.

Annonce

Royal Unibrew betegner resultaterne i første kvartal som solide og fastholder forventningerne til hele 2019 på bagkant af regnskabet.

Bryggeriet venter et salg på 7,4 til 7,65 milliarder kroner og et overskud på driften på mellem 1,34 og 1,47 milliarder kroner.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|