23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Overraskende stigning i ledigheden

I maj 2011 steg bruttoledigheden med 2.900 personer og udgør nu 161.900 personer. Det er bekymrende, men der kommer ikke en lang periode med stigende ledighed, vurderer DI.












Langsommere ud af krisen













Igennem slutningen af 2010 og starten af 2011 var det de positive tendenser, der prægede udviklingen på det danske arbejdsmarked. Men for første gang i seks måneder er der igen stigende ledighed. Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistik, der konkluderer, at bruttoledigheden er steget med 2.900 personer i maj 2011. Dermed står i alt 161.900 danskere nu uden job, hvilket svarer til 5,9 % af arbejdsstyrken. - Dagens ledighedsstigning er lidt overraskende og viser, at arbejdsmarkedet stadig befinder sig i en ustabil fase. Vi bliver nødt til at forholde os til, at krisen stadig har sit tag i Danmark, konstaterer Lasse Bank, arbejdsmarkedskonsulent i DI. Den stigende ledighed kommer i kølvandet på det seneste fald i den private beskæftigelse, der er endnu et tegn på at krisen ikke har sluppet sit tag i det danske arbejdsmarked. Den private beskæftigelse er fortsat sat seks år tilbage. - Selv om vi i DI mener, at ledigheden overordnet set vil falde svagt i 2011, så viser de seneste ledighedstal, at vi kommer langsommere ud af krisen, end vi havde forventet. Det er både trist og bekymrende, tilføjer Lasse Bank. Han betegner det som foruroligende, at vi har et arbejdsmarked, der ikke rigtig kan komme op i gear. - Med den seneste ledighedsstigning tegner der sig et billede af, at en reel vending på arbejdsmarkedet ikke er lige rundt om hjørnet, vurderer DI’s arbejdsmarkedskonsulent.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126