Mærkningen med allergifremkaldende stoffer skal sikre, at allergikere kan fravælge de ingredienser, de ikke kan tåle, men samtidig skal deres vareudvalg ikke begrænses unødigt. Det skriver Dansk Erhverv.
Fødevarestyrelsen vil derfor også undersøge, om virksomhederne har gjort alt hvad de kan i produktions- og forarbejdningsprocessen for at undgå spor af allergene ingredienser.
Fødevarestyrelsen afslutter kontrol- og vejledningskampagnen efter sommerferien og forventer at kunne præsentere resultaterne inden årets udgang.
Den danske kontrolaktion er del af en fællesnordisk indsats, hvor også de norske og svenske fødevarekontrolmyndigheder sætter fokus på mærkning af allergener.