23948sdkhjf

Bevis til nyt laboratorium: Han kan sit kram

FCM Testing har styr på det, der rører ved fødevarer
FCM Testing i Odder har fået papir på, at virksomheden lever op til de højeste internationale standarder for analyser af emballage og produktionsudstyr til fødevarer.

Som det blot andet kommercielle laboratorium i Danmark er FCM Testing således blevet ISO 17025-akkrediteret inden for test af emballage, maskindele og andet, der er i kontakt med fødevarer – i fagjargon kaldet fødevarekontaktmaterialer.

Det fortæller indehaver Per Holst-Hansen, der stiftede FCM Testing i 2016 efter mange års ansættelse i andre laboratorier, ikke mindst hos Eurofins og Teknologisk Institut.

- Jeg ser akkrediteringen som et ridderslag. Det er dokumentation for, at tests fra FCM Testing er lige så sikre og pålidelige som tests udført af de største i branchen, siger Per Holst-Hansen. Forkortelsen FCM i hans firmanavn står for Food Contact Materials

Stort arbejde
- FCM Testing er jo et nystartet firma, hvor jeg indtil videre er alene om det hele, og det har været et stort arbejde at få akkrediteringen i hus. DANAK skulle have skriftlig dokumentation for alt, hvad jeg foretager mig i laboratoriet, og de har været på besøg, hvor de meget grundigt tjekkede alt udstyr og alle arbejdsprocesser. De følger også op med jævnlige kontrolbesøg, fortæller Per Holst-Hansen.

- Men det er indsatsen værd. Ikke mindst fordi akkrediteringen er til gavn for mine kunder, der kan bruge den til at dokumentere over for deres kunder, at tests fra FCM Testing er lavet helt efter bogen. Det kan for eksempel være en analyse af, om der siver stoffer fra emballagen over i en fødevare, eller om en stegepande, en kniv eller en pakkemaskine afgiver stoffer til kød eller andet, som genstanden er i berøring med. nævner han.

Efter at have etableret FCM testing i 2016 brugte Per Holst-Hansen det første halvandet år på at anskaffe og kalibrere udstyr og på at indrette laboratoriet, så først fra 2018 begyndte virksomheden at tage kunder ind.



Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126