23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Presset makrelfabrik tror på langt bedre 2019

Jørn Larsen

Sæby Fiske-Industri, der er en af Europas største producenter af makrelkonserves, kom ud af 2018 med et underskud, der var næsten lige så stort som i 2017.

2018-minusset lød på 27,3 millioner kroner, hvor det året før var på 28,1 millioner.

- Der er tale om et utilfredsstillende resultat. Årsagen hertil har primært været en ekstraordinært hård konkurrence i et stærkt konkurrencepræget marked med stor overkapacitet på produktionssiden. Overtagelsen af Larsen Danish Seafoods makrelforretning den 1. april 2018 medførte et større

omskift og tilpasning af produktionen, hvilket har resulteret i ekstraordinært høje produktionsomkostninger., nævner ledelsen i regnskabet.

Mens det fortsat halter gevaldigt med indtjeningen, er omsætningen til gengæld steget markant - fra 300 millioner i 2017 til 418 millioner i 2018.

Og omsætningen forventes at stige væsentligt igen i 2019, hvor ledelsen også regner med plus på bundlinjen.

- Der er i løbet af året (2018, red.) gennemført en betydelig styrkelse af ledelses- og salgsorganisationen samt en færdiggørelse af en ny, topmoderne fabrik i Sæby, og det forventes, at produktionen vil blive øget væsentligt, hedder det i regnskabet.

Virksomheden havde i 2018 i gennemsnit 214 fuldtidsstillinger samt 37 sæsonarbejdere.

Jobbet som direktør på Sæby-virksomheden blev 1. januar 2018 overtaget af Claus Boll Christensen, der kom fra en stilling som fabrikschef hos Amanda Seafoods i Frederikshavn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.059