23948sdkhjf

Farvestoffer i maden gav bøde til takeaway-restaurant

Takeaway-restauranten Desi Indian Taste i Kolding har af Fødevarestyrelsen fået en bøde på 5.000 kroner og en sur smiley, fordi restauranten har brugt farvestoffer med E-numre, der ikke er tilladt.

Stofferne blev brugt til at farve ris gule og til at forstærke den røde farve i tomatsauce.

Det skriver JydskeVestkysten.

Efter at Fødevarestyrelsen i første omgang havde påpeget, at restauranten brugte noget forbudt pulver, begyndte indehaver Zulqarnain Ashraf at bruge nogle flydende farvestoffer, som han ifølge sine oplysninger til avisen troede, at han gerne måtte bruge, idet de kom fra en stor grossist.

Men da Fødevaremyndighederne vendte tilbage et par måneder senere, kunne kontrollanterne konstatere, at der stadig var tale om farvestoffer der ikke er tilladt i den type fødevarer.

- Nu bruger vi slet ikke farver. De er helt ude. Fødevaremyndighederne har så gjort os opmærksomme på, at vi kan bruge safran til at farve saucen. Men det er virkelig dyrt. Så det er ikke et alternativ, siger Zulqarnain Ashraf til JydskeVestkysten.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219