23948sdkhjf

"Formidabel" hovedret gav sejr i Sol over Gudhjem

Den svenske kok Gabriel Hedlund vandt årets udgave af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

– Han var suverænt den af de fire kokke, som kunne få kødet til at smage, så man næsten græd, begrundede kokken og madentreprenøren Claus Meyer førstepræmien ifølge Bornholms Tidende.

Gabriel Hedlund er køkkenchef på den to-stjernede Michelin-restaurant Vollmers i Malmø, og han sejrede foran sidste års vinder, Dak Winhangoen fra restaurant Kiin Kiin i København.

TV2 Bornholm skriver på sin hjemmeside, at det var en formidabel hovedret, der sikrede Gabriel Hedlund sejren. Han fik 177 point for sin hovedret, hvilket betød, at han kunne bytte sin andenplads for forretten ud med en samlet førsteplads med 316 point.

Dak Wichangoen satte sig på andenpladsen med 310 point, og tredjepladsen gik til Claus Henriksen med 286 point, tæt forfulgt af Sol over Gudhjems yngste deltager nogensinde, 26-årige Anika Madsen, som fik 283 point.


Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078