23948sdkhjf

Lakrids-konge investerer i iværksættere

Johan Bülow investerer for første gang i det startup-miljø, som han selv er vokset ud af

Den europæiske startup-accelerator Rockstart annoncerede i maj, at de starter en AgriFood accelerator og fond i København.

Rockstart er startet i 2011 i Amsterdam, men kigger mod Danmark, fordi Danmark er med helt fremme i førerfeltet inden for fødevarer og landbrug, med succeser såsom Too Good to Go, Joe and the Juice, Løgismose Meyers, Mikkeller, Lagkagehuset, Aarstiderne, Just Eat og Lakrids By Bülow.

Ved at starte programmet i København er målet for Rockstart at koble Norden sammen med Benelux og derved skabe et unikt program for fødevare- og landbrugsvirksomheder verden over.

Nu går stifteren af Lakrids By Bülow, Johan Bülow, med i Rockstart AgriFood som en af investorerne. Det er første gang, Johan Bülow selv investerer i startup-miljøet.

Planen er at udvælge 50 nye fødevare- og landbrugsvirksomheder de næste fem år, som vil få yderligere investeringer og hjælp, indtil deres tredje investeringsrunde. Rockstart arbejder i øjeblikket på at vælge de ti første virksomheder, som de vil investere i og invitere til København i seks måneder fra september.

For Johan Bülow er det vigtigt at hjælpe den næste generation af iværksættere.

- At bygge en virksomhed inden fødevare- og landbrugsvirksomheder er en udfordrende opgave. Jeg har personligt lavet rigtig mange fejl igennem min opstart af Lakrids By Bülow, og jeg ser gerne, at den næste generation af iværksættere får den ekstra hjælp, der skal til for ikke at lave alle de klassiske begynderfejl, siger han.

Han startede Lakrids By Bülow i 2007 på Bornholm, hvor han selv startede med at røre i lakridsgryderne. I dag er virksomheden i omegnen af 200 medarbejdere, og de opererer og sælger produkter i næsten alle lande verden over gennem deres e-commerce platform. De har egne butikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Dubai.

- Som iværksætter går man igennem en enorm transformation, og man skal være klar til at omstille sig. Rockstart AgriFood vil hjælpe unge iværksættere i gang og hjælpe dem med at have klare forventninger omkring, hvad de kan forvente i næste fase. Jeg tror, sådan et program vil være værdiskabende for alle typer af fødevare- og landbrugsvirksomheder, siger Johan Bülow.

Vækstfonden er også med som investor i Rockstart AgriFood og tror på, at adgangen til Rockstarts netværk og kompetencer for danske iværksættere kan være med til at bygge en endnu stærkere fødevareklynge i Danmark.

- I Danmark har vi allerede afsættet til at skabe en stærk fødevareklynge, hvor nye virksomheder inden for teknologi og fødevarer kan vokse frem. Når vi tiltrækker en accelerator som Rockstart AgriFood til landet, og endda får investorer som Johan Bülow med, kan de nye iværksættere lukrere på de tidligere erfaringer og blive endnu stærkere, siger Rolf Kjærgaard, CEO i Vækstfonden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094