23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen advarer i sommervarmen: 50 syge af kyllingekød

Når hedebølgen rammer Danmark i de kommende dage, er det ikke kun borgerne, den påvirker. Det er også bakterierne. 

Derfor opfordrer Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen til, at de danske forbrugere passer på madbakterierne i sommervarmen.

- I sommervarmen skal man være ekstra påpasselig, fordi mange bakterier trives fremragende i varmen, uddyber sektionsleder i Fødevarestyrelsen Annette Perge i en pressemeddelelse.

Senest er 50 forbrugere blevet syge af madbakterien campylobacter. DNA-analyser tyder ifølge Statens Serum Institut på, at smitten stammer fra dansk kyllingekød fra samme kyllingeslagteri.

Sektionslederen opfordrer derfor til, at man som forbruger skal være særlig opmærksom på køkkenhygiejnen og holde råt kød adskilt fra færdig mad - også ved grillen.

- Kyllingekød og hakket kød skal gennemsteges. Og man bør holde råt kød adskilt fra færdig mad, så kødsaft fra rå kylling ikke spredes til for eksempel salat. Det er også vigtigt ikke at bruge den samme grilltang til råt og færdigstegt kød, lyder det.

Bakterien campylobacter er den fødevarebakterie, som flest mennesker bliver syge af i Danmark. Hvert år registreret cirka 4500 syge på grund af bakterien.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111