23948sdkhjf

Grønne udviklingsprojekter får millionstøtte

En maskine, der aftopper kartoffelplanter uden brug af pesticider, en ny type fiskefoder, som får havbrugsfisk til at udskille mindre fosfor og en innovativ konserveringsteknik, som bruger bakteriernes egne fjender, bakteriofager, i kampen mod de sygdomsfremkaldende campylobacter.

Det er et udpluk af de 17 projekter, som er blevet udpeget til at modtage sammenlagt 87 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, i første ansøgningsrunde i 2019.

Fremmer grøn vækst
Det mindste projekt har fået tilsagn om knap en halv million kroner, mens det mest omfattende projekt har fået 9,4 mio. kr., men fælles for alle projekterne er, at de peger på løsninger på nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor og samtidig skaber vækst og sikrer arbejdspladser i sektoren.

- Vi har valgt projekter inden for mange forskellige produktionsgrene. Vi lægger vægt på, at GUDP dækker hele fødevareerhvervet, og her mener vi både de forskellige produktionsgrene og de forskellige led i værdikæden fra primærproduktionen over forarbejdning til afsætning, siger formanden for GUDP´s bestyrelse Mikael Thinghuus.

- Men i sidste ende er det de bedste ansøgninger, der modtager tilsagn, og det er derfor afgørende, at en ansøgning er god og gennemarbejdet og kan overbevise bestyrelsen om, at projektet vil gøre en reel forskel.

Ny ansøgningsrunde på vej
Allerede før de nye projekter er kommet fra start, har GUDP åbnet for årets anden ansøgningsrunde. I andet halvår af 2019 er der 98 millioner kroner i puljen, og ansøgninger skal være GUDP-sekretariatet i hænde senest den 5. september 2019 klokken 12.00.

Alle, der har gode ideer og har brug for sparring om, hvorvidt de passer til GUDP, kan sende en kort beskrivelse af projektet til GUDP-sekretariatet, som altid er villig til at give en tilbagemelding. Beskrivelsen må højst fylde én side i en særlig skabelon, som findes på GUDP´s hjemmeside.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156