23948sdkhjf

Burgerkædes medstifter siger stop

Burgerkæden Grillen Burgerbar, der driver otte restauranter i Danmark, har sagt farvel til Michael Listov-Raunkjær, der var medstifter og medejer af kæden. Det skriver Finans.

Han fortæller til mediet, at det er helt udramatisk, og at det ikke mere er så spændende for ham, fordi han er drevet af selve iværksætteriet og ikke den daglige drift.

Michael Listov-Raunkjær var i 2013 med til at etablere Grillen Burgerbar sammen med brødrene Steffen Herbst-Rasmussen og Thomas Rasmussen.

Sidstnævnte fortæller til Finans, at Grillen Group, som er selskabet bag Grillen Burgerbar, også i indeværende regnskabsår vil komme ud med minus, efter at der i 2018 for første gang var underskud. Han påpeger dog, at der der seneste halve år har været gode tendenser.

Selskabet har hen over sommeren fået 3,7 millioner kroner i kapitalforhøjelser.

- Pengene skal bruges på den videre rejse, som indebærer flere restaurantåbninger. Jeg kan ikke sige nøjagtigt hvor, men vi kigger meget på hovedstaden og Sjælland. Vi har åbnet en del i Jylland, og det passer bedst til vores organisation at åbne noget mere på Sjælland. Dog uden, at vi udelukker yderligere åbninger i Jylland, siger Thomas Rasmussen til Finans.

Ud over fire burgerbarer i Københavns-områder har Grillen Burgerbar også adresser i Aalborg, Aarhus, Herning og Vejle.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111