23948sdkhjf

Der brygges stadig på de gamle trætanke

De Jydske Eddikebryggerier producerer eddike på gæringsanlæg fra 1964 og 1976

Det er et helt specielt syn, der møder en på Slåenvej i industrikvarteret i det nordlige Randers: En række store sorte trætanke med små ottekantede tage ligner nærmest sære huse fra et eventyr. Eller også ligner det bare noget fra en anden tid, og det er det egentlig også.

Trætankene er fulde af eddike, og inde bag dem ligger De Jydske Eddikebryggerier - Danmarks eneste eddikebryggeri.

Virksomheden har rødder tilbage til 1800-tallet, men fabrikken her blev bygget i1964, da den flyttede herud fra midtbyen.

Finn Christiansen er produktionschef og tager imod. Han blev ansat samme år, som fabrikken blev bygget og runder dermed 55 år på fabrikken i år. Han overtog ledelsen af produktionen fra sin far, som var blevet ansat i 1927. Så Finn Christiansen kender fabrikken ganske godt.

- Grundliggende laver vi alkohol til syre, opsummerer han og er klar til at vise produktionen frem.

I Randers laver man alkohol til eddike med to forskellige metoder.

- Vi har to gæringssystemer. Vi har tre såkaldte dannere, som er den gamle metode, og så har vi en acetator, som er den moderne metode, der er hurtigere og kan lave stærkere eddike.

De sidste træspåner
Finn Christiansen åbner døren ind til de tre dannere. De blev indkøbt til fabrikken, da den blev bygget i 1964 og er smukke tanke, vel omkring seks meter høje, i oregon-fyrretræ.

Tankene er enkelt opbygget. Nederst er der et hulrum, hvor der kan være 23.000-24.000 liter væske, og ovenpå det et flere meter tykt lag af spåner af bøgetræ. Væsken - som i begyndelsen er fortyndet sprit tilsat næringsstoffer og eddike fra forrige produktion - bliver pumpet op i toppen og sprøjtet ud over træspåner af bøgetræ.

Spritten siver nu ned gennem træspånerne, hvor alkoholen begynder at gære og blive til eddike. Når væsken er sivet hele vejen ned hulrummet i bunden, pumpes den op igen, og processen fortsætter i omkring fem døgn, indtil næsten al sprit er omdannet til eddike med kun 0,3 procent alkohol.

Lugten af eddike er her, men ikke voldsomt. Det svier en smule i øjne og næse, og tager man en dybere indånding på vej op ad trappen i lokalet, kan man også mærke det i luftrørene. Jeg prøver at trække vejret normalt og spørger Finn Christiansen, om han mærker det.

- Lige da jeg kom ind, nu mærker jeg det ikke mere.

Oppe oven på tankene i anden sals højde kan man gennem et glaslåg se, hvordan træspånerne nedenunder oversprøjtes med sprit. Eddikebrygningen er i gang.

Og hvad sker der, når bøgespånerne er mættet og ikke kan længere?

- Så bliver anlægget nedlagt. Vi kan ikke få spåner mere til det, for der findes ikke bødkere længere. Men det er de oprindelige spåner fra 1964, og de kører fint. Jeg tror ikke, de stopper i min tid, siger Finn Christiansen med et smil.

For enden af lokalet er der heroppe en håndvask og et lille orange skrivebord med nogle reagensglas, en lommeregner og nogle labels. Der ser ikke ud til at være forandret meget siden 1964.

- Heroppe tager vi syreprøven og nedenunder alkoholprøven. Det er så lavpraktisk, som det kan være, siger Finn Christiansen.

Ingen automation
Det er ikke kun prøverne, der tages ved håndkraft. Når eddiken når ned på de ønskede 0,3 procent alkohol, skal der en mand til at stå for udpumpningen, for den er ikke automatiseret. Og da anlægget kører 365 dage om året, kan det være på både helligdage og skæve tidspunkter.

Dog undlader de ansatte at pumpe eddiken ud mellem midnat og fem om morgenen, for eddiken kan godt tåle at komme helt ned på omkring 0,25 procent alkohol, så der er en buffer.

20.000 liter pumpes ud, mens 3.000-4.000 liter bliver tilbage til næste produktion. Og så er vi tilbage ved de store trætanke udenfor. Det er her eddiken pumpes ud.

- Det er vores lagertanke, og der har vi plads til 1,6 millioner liter i alt. Eddiken skal stå derude halvanden til to måneder, hvor den sætter sig og urenheder bundfalder, og så kan man begynde at bruge af det, siger Finn Christiansen.

Når eddiken har lagret, pumpes den ind i et blandingskar, hvor den tilføres krydderier - hver eddike har sin opskrift - og fortyndes ned til fem procent, som er kravet til husholdningseddike. Fra blandingskarret er eddiken klar til tapperiet.

Fra bryggeri til fabrik
I lokalet inde ved siden af er den nye produktionsmetode, acetatoren, men også dette anlæg består af flotte fyrretræstanke fremfor rustfrit stål, og afslører at det ikke er helt nyt. Det blev indkøbt i 1976, men den har siden fået tilsluttet en computer og brygningen er automatiseret.

- Det gamle anlæg kalder vi eddikebryggeriet, og det her kalder vi eddikefabrikken, oplyser Finn Christiansen.

- Acetatoren her er hurtigere, og man kan lave stærkere eddike. Det inde ved siden af er lidt trægere, men jeg holder på, der måske er en lidt bedre aroma i den gamle metode. Så det her bliver fortrinsvis brugt til industri, fordi vi kan lave det så stærkt, og der er ingen grund til at fragte vand rundt, siger Finn Christiansen.

I acetatoren er der ingen træspåner, i stedet er der tale om ren luftgæring. Sprit, vand og næringsstoffer samt en rest af eddike fra den forrige produktion blandes og masser af ilt tilføres, og så går gæringen i gang. Mens det i eddikebryggeriet tager fem dage at fremstille eddiken, tager det i acetatoren blot omkring 70 timer at fremstille 15.000 liter.

Når eddiken er klar, filtreres den, og er klar til at blive kørt i tankvogne til kunder i fødevareindustrien i sin rene form uden tilsætning af aromaer.











Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095