23948sdkhjf

Food-iværksættere møder kapitalen i Aarhus

Onsdag og torsdag mødes danske og udenlandske iværksættere, branchefolk, eksperter og investorer til European Food Venture Forum 2019, der for niende gang løber af stablen i Aarhus.

Her får iværksætterne mulighed for at præsentere deres unikke forretningsidé inden for fødevarer og foodtech og deres kapitalbehov for rækken af internationale investorer.

Over 30 iværksættere fra ind- og udland er blevet udvalgt til at pitche foran investorerne, men inden de når så langt, skal deres pitch toptunes og finpudses. Derfor forløber den første dag - onsdag - med coachingsessions, hvor eksperter, mentorer og repræsentanter for fødevarebranchen sørger for at guide, vejlede og stille kritiske spørgsmål, så iværksætterne er forberedte til på torsdag, hvor de skal stå foran investorerne.

- Virkeligheden er ikke som Løvens Hule på tv. Penge sidder ikke løst hos investorerne ude i virkeligheden, og iværksætterne skal komme med deres a-game for at imponere investorerne. Men feltet af iværksættere er usædvanligt stærkt i år, og det bliver meget spændende at følge dem og se investorernes reaktion på deres pitch, siger Kathrine Vejgaard Stage, teamleder for fødevarer hos Agro Business Park, der er en af arrangørerne af eventen.

Med på listen over deltagende startups er blandt andre danske NatuRem Bioscience, svenske Snömoln, britiske Lycotec, italienske Xnext og tyrkiske Pubinno.

Se hele listen over de 33 virksomheder og deres deltagere her .

De otte mest perspektivrige iværksættere kvalificerer sig til finalerunden ved European Venture Contest Final 2019 i Düsseldorf 9.-10. december.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11