23948sdkhjf

Håndbolddirektør bliver ny bryggeriboss

Efter en lang årrække som håndboldchef på topplan bliver Per Rasmussen nu direktør for Grauballe Bryghus i Silkeborg, skriver Midtjyllands Avis.

Per Rasmussen har i 11 år været kommerciel direktør i topklubben Bjerringbro-Silkeborg, og senest har han siden foråret haft samme titel Aarhus Håndbold. Før jobbet i Aarhus har han også været administrerende direktør hos Randers HK.

Nu skal han så sælge øl, og det kommer i en overgangsperiode til at foregå i tæt parløb med den nuværende direktør, Thomas Kanstrup Christensen, som efter at have overdraget opgaverne fortsætter som medejer og aktivt bestyrelsesmedlem, nævner Midtjyllands Avis.

- Vi har haft rigtigt mange møder, hvor forventninger er blevet afstemt, og vi er klar til at nå vores mål. Vi skal være regionens foretrukne mikrobryghus for erhvervslivet, med fokus på det gode specialøl, networking og gode oplevelser. Det glæder jeg mig vanvittigt til, og vi er i gang allerede nu, siger Per Rasmussen til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093