23948sdkhjf

Foss i nyt samarbejde med DTU

Med et nyt strategisk samarbejde vil DTU og Foss styrke relationen i forhold til forskning, udvikling og uddannelse Fokusområderne i det nye samarbejde bliver kunstig intelligens, analyse af fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sensorer og måleteknologier på fødevareområdet. Det oplyser DTU på sin hjemmeside.

- Innovation er en del af vores dna hos Foss, og nye idéer trives vældig godt i et læringsmiljø, hvor man kan sparre, udfordre og udvikle sammen. Stærke og strategiske samarbejder med innovative institutioner såsom DTU er helt sikkert en katalysator for nyudvikling her hos Foss, og det håber jeg også, det er for vores partner, siger Tommy Bysted, udviklingsdirektør hos Foss.

Samarbejdet vil ske igennem fælles forskningsprojekter, seminarer, workshops, symposier og forløb for studerende. Målet er at opbygge kapacitet og kompetencer hos både Foss og DTU og at fremme videnskab, teknologier og nytænkning. Ydermere er målet at give studerende og nyuddannede kendskab til karrieremulighederne inden for de fire fokusområder.

Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11