23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fakta fordobler økologi-salget på fem år

For første gang udsender Fakta i denne uge en tilbudsavis udelukkende med økologi

Danmarks hurtigst voksende kæde på økologi-salg er nu Fakta.

Siden 2015 har kæden øget sin økologi-andel fra 5,8 til 12,6 pct., og den udvikling fortsætter med uformindsket styrke.

I år passerer omsætningen for første gang 1 mia. kr., skriver Fakta i en pressemeddelelse.

Det er baggrunden for, at Fakta som den første landsdækkende kæde udsender en tilbudsavis udelukkende med økologiske varer i uge 41.

- Forklaringen er først og fremmest, at Fakta har forstærket indsatsen på økologi ved at udvide udvalget og dernæst styrke markedsføringen. Alene i løbet af de seneste 12 måneder har vi øget antallet af forskellige økologiske varer med cirka 50 pct., siger kædedirektør John Hornbech Christensen, Fakta.

Den helt store vækst-motor er Faktas egen serie af økologiske varer 365 Økologi.

- Vi oplever lige nu en selvforstærkende udvikling: Salget vokser, hvilket gør det muligt at udvide udvalget og forstærke markedsføringen, som vi gør i den kommende uge. Større udvalg og øget markedsføring skaber større salg. Derfor forventer vi, at den eksplosive vækst fortsætter i de kommende år, hvor vi vil fortsætte med at udvide med nye økologiske varer, siger John Hornbech Christensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094