23948sdkhjf

Ad, ad, ad, ad: Rugbrødsbageri knaldet for fjerde gang

Sønderjysk Rugbrødsbageri i Hellevad har siden maj i år haft besøg af fødevarestyrelsen fire gange, og hver gang har det resulteret i bøder og sure smileys. Det skriver Jydskevestkysten.

Seneste besøg 25. september gav udover den sure smiley og bøden på 10.000 kr. også en politianmeldelse, da det ifølge Fødevarestyrelsen haltede gevaldigt med rengøringen.

Kontrollanten fandt blandt andet en rugbrødssprøjte, der fremstod med gamle fødevarerester, snavs på maskindele og kalk, snavs og dejrester på inder- og ydersiden af varmtvandsbeholderen. 

Hos Sønderjysk Rugbrødsbageri er de uforstående over for kritikken fra Fødestyrelsen.

- Det er så småt efterhånden, det de går efter. Jeg har et rengøringsfirma tilknyttet, og hver dag kommer der to personer og gør rent, siger Michael Andersen, der er medejer af Sønderjysk Rugbrødsbageri, til Jydskevestkysten.

Han har nu tænkt sig at indgå i dialog med Fødevarestyrelsen om, hvordan problemerne kan blive løst.

Kilde: Jydskevestkysten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094