Sådan vender fabrik udgift til milliongevinst
En gigantisk svømmepøl, der godt nok ikke er til at bade i, er hvad, kartoffelmelsfabrikken AKV i Langholt er ved at bygge. Bassinet skal rumme vand, der trækkes ud af kartoflerne under produktionen af stivelsen, og det drejer sig om enorme mængder.
Lagunen, som den kaldes, er gravet ud, og entreprenøren er i gang med at beklæde bund og sider med fiberdug og gummimembran. Når bassinet er færdigt, kan det rumme 100.000 kubikmeter vand. AKV har i forvejen tre mindre laguner på hver 50.000 kubikmeter. Den nye lagune skal tage fra, fordi fabrikken øger produktionen. Når udvidelsen er fuldt indfaset, vil AKV håndtere omtrent 300.000 tons kartofler om året.
- 80 procent af en kartoffel er vand, så vi vil stå med rundt regnet 250.000 kubikmeter kondensatvand om året, fortæller Ronnie B. Nielsen, administrerende direktør i AKV.
Kondensatvandet ender i sidste ende blandt andet på marker i det sydøstlige Vendsyssel. Da vandet kun kan bringes ud i sommerhalvåret, er der brug for laguner til at opbevare restproduktet i vinterhalvåret.
Gøder kartoflerne
Indtil for få år siden blev kartoffelvandet pumpet fra fabrikken og via 70 kilometer rørledninger ud til marker beliggende helt op til 20 kilometer borte. En del blev også i lastbiler kørt til marker endnu længere borte. Vandet indeholdt tre-fire procent tørstof i form af fosfor, kalcium og andre mineraler, og derfor måtte det spredes over store arealer for ikke at overgødske markerne. Operationen kostede AKV 6-8 millioner kroner om året.
Sådan er det ikke længere.
I dag inddamper fabrikken kartoffelvandet. 13.000 til 15.000 tons ender med at indeholde 40 procent tørstof, og så er det ikke længere et affaldsprodukt, men gødningsproduktet K-2, som AKV sælger til landmænd. En meget stor del af koncentratet K-2 vender faktisk tilbage til de kartoffelavlere, som leverer råvarer til fabrikken. K-2 indeholder nemlig mange af de mineraler og stoffer, som er særligt egnet til gødning på kartoffelmarker.
