23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hi 2011: Astmamedicin og bordfodbold på Gibotechs stand

Centralt placeret i Automation-messens hal G fandt Food Supply odenseanske Gibotechs stand, hvor der var robotter til stort set alle formål.

Mens Food Supply besøgte robotvirksomheden Gibotechs stand, var det store tilløbsstykke en bordfodbold-spillende robot, der i overflod tiltrak sig den ønskede opmærksomhed fra messegæsterne.

Det var dog først og fremmest firmaets CNC-bearbejdsningscentre og automatisering på alle områder, som Food Supply så nærmere på.

Udarbejdet løsningen bag Automatiseringspris 2011

Gibotech har de sidste 26 år leveret CNC-maskiner til træ, blødt metal, granit og plastic. Og det nyeste skud på stammen er sundhedssektoren

På messestanden var Gibotechs nye feltet repræsenteret ved en robot fra den japanske producent Funac, beregnet til håndtering og sortering af receptmedicin på apotekslagre, samt et eksempel på en robot der i dag anvendes til blodprøveglashåndtering på Odense Universitetshospital.

Endeligt er den hidtidige succes på sundhedsområdet tydeligt ved, at det er robotter fra Gibotech, som anvendes i det fuldautomatiske sterilcentrallager på Gentofte Hospital, der ved messens åbning blev tildelt Automatiseringspris 2011.

Stærk tilstedeværelse

Gibotech er en genganger på Hi, og forberedelserne frem mod årets messe har været på linje med tidligere år.

Med 9 mand og et par teknikere til at servicere de mange robotter på den 120 kvadratmeter store stand var Gibotech stærkt repræsenteret. Målet var da også at få et bedre udbytte end ved sidste messe i 2009, og det havde der også været torsdag eftermiddag.

Men som for så mange andre udstillere var oplevelsen, at seriøsitetsgraden blandt de besøgende og antallet af forespørgsler på konkrete projekter var steget, mens besøgstallet var gået den modsatte retning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03