23948sdkhjf

Nu kan babyer også få måltidskasser

Cateringvirksomhed går ind på helt nyt marked
I Hundslund nord for Horsens har iværksætteren Nete Vorgaard Holme de seneste cirka seks år drevet cateringvirksomheden Supperiet, der tilbyder hjemmelavede supper og gryderetter ud af huset - og snart også måltidskasser til babyer.

- Jeg glæder mig helt vildt til at afprøve konceptet, og så vidt jeg ved, får jeg ingen direkte konkurrenter, idet man i dag kun kan købe økologisk babymad, som er varmebehandlet. Mit er frosset ned straks efter fremstillingen, fortæller Nete Vorgaard Holme til Horsens Folkeblad.

Hun er selv bedstemor og har navngivet retterne i måltidskasserne efter sine egne børn og børnebørn.

I første omgang bliver måltidskasserne til babyer fremstillet i to varianter: En med 25 enheder til babyer på fire-seks måneder og en med 20 enheder til babyer ældre end seks måneder. Nete Vorgaard Holme lægger ikke skjul på, at prisen på omkring 600 kroner pr. kasse er højere end det, man selv kan fremstille maden for - men tror på ideen, ikke mindst fordi hendes måltider kun kræver en mikrobølgeovn, nævner folkebladet.

Alle ingredienser er økologiske, og måltiderne indeholder ikke hverken krydderier, salt eller sukker. Nete Vorgaard Holme har i udviklingsfasen konsulteret både diætister, sundhedsplejerske samt sine egne og flere babyers smagsløg.

Hun begyndte i 2013 med at fremstille supper og laver løbende aftaler med dagligvarebutikker om at levere specielt økologiske supper til deres frysediske. Senere kom også gryderetter og selskabsmad på Supperiets menukort, og om alt går vel, vil babykasserne ifølge Horsens Folkeblad være på markedet i løbet af et par uger.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078