23948sdkhjf

Danskere sælger livsværk til amerikansk emballagegigant

Bjarke Alrø og Hanne Zinck har solgt koncernen Novio Packaging til den amerikanske emballagegigant Berlin Packaging.

Salget betyder, at Novio Packaging nu bliver en del af en koncern med 1200 medarbejdere verden over og en årlig omsætning på 10 milliarder kroner. Novio Packagaing havde før opkøbet 160 medarbejdere og en omsætning på omkring 900 millioner kroner.

- Det bliver ikke meget større. Det kommer blandt andet til at betyde en større jobsikkerhed for vores medarbejdere og en langsigtet vækst, fordi vi pludselig har så mange kræfter i ryggen. Desuden skal vi det næste år investere og udvide vores produktion i Borup, siger Bjarke Alrø til Plastforum.dk

Novio Packaging producerer plastemballager til fødevare- og pharmasektoren. Desuden forhandler og distribuerer emballageprodukter inden for kropspleje. 

Satser lokalt
Bjarke Alrø og Hanne Zinck har ejet Novio Packaging sammen med to hollændere siden 2018, hvor de to danskere slog sig sammen med fem hollandske virksomheder under ét fælles navn.

Efter amerikanernes opkøb er Bjarke Alrø og Hanne Zinck er fulgt med over i ejerkredsen i Berlin Packaging.

Men selvom det strukturelle ændrer sig, holder Bjarke Alrø fast i, at meget forsætter, som det plejer på fabrikken i Borup.

- Vi er blevet købt for det, vi er gode til, så vi skal ikke til at ændre alt muligt på produktionen i Borup. Vores fokus er stadig på det Skandinaviske marked og sørge for, at kunderne her de gladeste i verden, siger Bjarke Alrø og fortsætter:

- Vi producerer til sektorer, hvor der er stor fokus på godkendelser, regler og compliance. Der er det en fordel at holde produktionen lokalt og satse på langvarige kunderelationer, siger Bjarke Alrø.

Opkøbet betyder, at de to virksomheders aktiviteter nu bliver forenet: Novio Packaging får adgang til de sydeuropæiske og amerikanske markeder, hvor Berlin Packagaging har stået stærkt, og sidstnævnte får adgang til markeder i Skandinavien og Nordeuropa, hvor Novio laverer plastemballager til.

Novio Packaging fortsætter under samme men får efter opkøbet tilføjelsen – a Berlin Packaging Company.

Opkøbet er gældende fra 1. november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094