23948sdkhjf

Dagrofa napper aftale til 600 millioner fra konkurrent

Fødevarekoncernen Dagrofa har landet en ualmindeligt stor aftale med tankstationskæden Q8 - en aftale, der angiveligt har en værdi af over en halv milliard kroner over de kommende tre år.

Det skriver Børsen.

Dermed dropper Q8 sin hidtidige aftale med Rema 1000-ejeren Reitangruppen, der i over 20 år har stået for at fylde Q8’s hylder op. Fra marts er det i stedet Dagrofa, der skal levere langt de fleste af de varer, der bliver solgt på Q8’s 107 servicestationer, samt udstyr til driften af 133 ubemandede
F24-stationer.

Q8’s retaildirektør, Helle Dahlgren Skov, oplyser til Børsen, at det især er Dagrofas foodserviceforretning, der har fået Q8 til at skifte leverandør.

- Der er ingen tvivl om, at vi har bidt mærke i, at Dagrofa gerne vil endnu mere ind på convenience-markedet, og så tror vi, at de vil gøre sig ekstra umage, siger hun til avisen.

Ifølge Dagrofa-koncernchefen Tomas Petrangeli, der i august sidste år afløste den fyrede Per Thau på posten, vil Dagrofa hente inspiration til Q8’s tankstationer fra nogle af de madkoncepter, som koncernen leverer til blandt andre Cofoco og Joe & The Juice, nævner Børsen.

Aftalen kommer, efter at Dagrofa de seneste år har været i krise, senest med et underskud på cirka 600 millioner kroner sidste år. I alt er det siden 2013 blevet til et minus på 2,3 milliarder, hvilket blandt andet har medført lukning af discountkæden Kiwi. Dagrofa driver nu butikskæderne Meny, Spar, Min Købmand og LetKøb.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079