23948sdkhjf

Sydkorea åbner døren for dansk oksekød

Eksport af oksekød til Sydkorea er nu en reel mulighed for den danske fødevareklynge.

Det konstaterer Landbrug & Fødevarer, L&F, i en pressemeddelelse i forbindelse med, at Danmark og Holland som de første lande i EU opnår markedsadgang til Sydkorea.

​Den nye markedsadgang omhandler alle spiselige dele af kreaturer under 30 måneder, og det åbner døren til mere end 50 millioner indbyggere med et gennemsnitligt oksekødsforbrug, der ligger på niveau med det europæiske, nævner L&F.

- Det er en rigtig god nyhed. Vi begynder at se stigende priser på kød fra kalve og ungdyr under 30 måneder i store dele af Asien. Vi har inden for den seneste uge lukket ordrer, der indikerer, at markedet nu flytter sig, trukket af den store efterspørgsel på kød i Kina, siger Finn Klostermann, der er direktør i Danish Crown Beef, i pressemeddelelsen.

Sydkorea er ligesom Kina ramt af afrikansk svinepest, og derfor forventes det, at efterspørgslen på animalsk protein vil stige, vurderer Landbrug & Fødevarer.

I 2018 eksporterede den danske fødevareklynge ifølge L&F for 1,3 milliarder kroner til Sydkorea.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094