23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Euro Cater: Ja, vi leder efter en ny ejer

Den er god nok: Nordjyske Euro Cater, der netop har sat ny omsætningsrekord på 9,5 milliarder kroner, er på jagt efter en ny medejer.

Det bekræfter koncernens topchef, Steen D. Pedersen, over for Food Supply efter at rygterne begyndte at florere i sidste uge. Erhvervsmediet Finans kunne således skrive om planerne efter at have talt med "kilder med indsigt i processen”.

- Jeg kan bekræfte, at Carnegie er blevet hyret til en proces, siger Steen D. Pedersen med henvisning til investeringsbanken, som har masser af erfaring i at hjælpe med virksomhedshandler.

Salget vedrører de cirka 35 procent af aktierne, som kapitalfonden Intermediate Capital Group, ICG, købte i 2013 for omkring halvanden milliard kroner. Sælgeren var dengang kapitalfonden Altor, som afhændede ejerskabet til et nyt partnerskab mellem ICG og en større gruppe ansatte i Euro Cater.

- Når man har en kapitalfond med i ejerkredsen, ved man, at det er tidsbegrænset. ICG har været med i over seks år, og vi vidste, at de skulle videre på et tidspunkt, siger Steen D. Pedersen til Food Supply.

Euro Cater opererer i både Danmark og Sverige, i Danmark med blandt andet AB Catering, BC Catering og Inco.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125