23948sdkhjf

Rette spor: Emmerys tabte færre millioner

Bagerkæden Emmerys, der driver fem butikker i Aarhus og 25 i Københavns-området, har i det seneste regnskabsår cirka halveret et stort millionunderskud:

I 2017/18 var der et minus på næsten 19 millioner kroner både før og efter skat, men i det helt friskbagte regnskab for 2018/19 er underskuddet på 9,9 millioner.

Samtidig er bruttofortjenesten steget fra 59 til 69 millioner kroner.

Ledelsen betragter 2018/19- resultatet som tilfredsstillende, "set i lyset af den positive udvikling selskabet er i".

- I det forgangne år er en ny strategi blevet udarbejdet og er under implementering. Hovedområderne i den nye strategi er fokus på kvalitet, smag, service samt bæredygtighed. Strategien skal sikre en mere ensartet kvalitet på tværs af alle kædens butikker samt øget kundetrafik. Strategien forventes fuld implementeret i
løbet efteråret 2019, hedder det i beretningen.

Emmerys er ejet af erhvervsfolkene Hans Henrik Preisler og Johan Wedell-Wedellsborg, som sidste år satte Shahriar Bakhshpour ind som topchef. Han blev hentet til Emmerys som finansdirektør fem måneder tidligere fra en tilsvarende stilling hos Netto.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094