23948sdkhjf

Foodexpo hylder iværksætterne

Fødevarebranchens iværksættere får helt særlig opmærksomhed på fødevaremessen Foodexpo i Herning 22.-24. marts.

I Hal D bliver der således lanceret et iværksætterområde, hvor 45 spirende talenter står klar til at præsentere deres produkter og forretningsidéer, fortæller Foodexpo i en pressemeddelelse.

- Tag for eksempel en snak med iværksætterne ved Dialogbordet, se en kok eksperimentere med nye smagssammensætninger ud fra iværksætternes produkter i Fælleskøkkenet, og besøg Fotostudiet, hvor der vil blive taget instagram-venlige billeder af produkterne, hedder det.

Iværksætterne er udvalgt af tre stærke mentorer, som på hver deres måde arbejder med fødevarer og derfor kan bruge deres erfaring til at hjælpe iværksætterne videre i form af kvalificeret feedback.

Mentorerne er udviklingschef og konsulent Søren Holm, kok og fødevarespecialist Per Mandrup og kok og iværksætter Claus Meyer. De har hver især udvalgt 15 lokale iværksættere fra hver deres del af Danmark, og man kan således møde iværksættere fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Trekantområdet/Fyn samt Sjælland.

Søndag 22 marts får tre udvalgte iværksættere fra hver mentor mulighed for at pitche deres forretningskoncept og idé over for et dommerpanel i Iværksætter Awards. Der findes én vinder pr. mentor, og alle tre vindere bliver belønnet med 10.000 kroner samt en gratis stand på Foodexpo 2022.

Finalisterne findes ud fra en i forvejen indsendt pitchvideo, som gennemses og bedømmes af mentorerne. De ni finalister offentliggøres i midten af marts.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.899