23948sdkhjf

- Jeg havde ideen i to år, før jeg gik i gang

Man begynder ikke bare at lave tangchips lige pludselig, selv om man ved en masse om tang,

Det konstaterer stifteren af Grenaa-virksomheden Seaman, Heine Max Olesen, som blandt andet havde svært ved at finde nogen, der kunne og ville stå for selve produktionen.

- Vi er så små, at de fleste ikke rigtig kunne se potentialet i at tage os ind. Og jeg brugte rigtig lang tid på at overtale OK Snacks til det, fortæller Heine Max Olesen med henvisning til, at hans unikke chips bliver produceret på OK Snacks' fabrik i Ejstrupholm.

OK Snacks er dermed del af det trekløver, som står bag chipsproduktionen. Ud over Heine Max Olesens egen virksomhed er også Quality Pellets i Ølsted med i samarbejdet. Det er dér, kartofler, tang og andre Seaman-ingredienser bliver mixet og presset ud i små stykker, inden de bliver sendt til OK Snacks for at blive friteret og krydret.

- Hos OK Snacks har vi en kontrakt på et antal poser, de kan køre for os. Og så har de samarbejdspartnere som betyder, at vi senere kan gøre det globalt, siger Heine Max Olesen.

Lang proces
Selve chipsopskrifterne har han udviklet i en lang proces med eksperterne hos Quality Pellets.

- Jeg havde ideen to år før, vi gik i gang med at udvikle. Det skulle være et mix af det, vi kender fra Asien, og så de almindelige danske chips.

- Vi har en lille konkurrent i Holland, og så har jeg hørt på vandrørene, at nogle danske gutter måske vil til at i gang med noget i samme stil som vores. Men ellers er det nærmeste, vi kommer, jo rodfrugtchips og så hele det asiatiske aspekt, siger tangeksperten, der selv henter en del af sin tang til chipsene i vandet ved Fornæs Fyr, 10 minutters kørsel fra Grenaa.

- Der kan jeg høste 300-400 kilo blæretang i løbet af fire-fem timer. Men det meste køber vi fra Norge og Færøerne, som har noget af verdens allerbedste blære- og spirolinatang, nævner han

Snart kun økologisk
Uanset om tangen i Seamans chips er dansk, norsk eller færøsk, så er Heine Max Olesen ikke i tvivl om, at det ikke varer længe, før alle hans produkter lever op til en af tidens helt store trends:

- Om et år er det hele økologisk. Og vi er også på vej med en glutenfri variant,

Den jyske tangdirektør fortæller, at han nu ejer 60 procent af Seaman, og at de resterende 40 procent er fordelt på den aarhusianske jurist Mikkel Gudsøe, designbureauet Pearlfisher og den kendte pizzeria-entreprenør Gorm Wisweh, som for nylig kom ind med en ejerandel på 15 procent. Prisen for de 15 procent ønsker Heine Max Olesen ikke at oplyse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094