23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Harboe får ny struktur og ny finansdirektør

















Efter voldsom bølgegang i december har Harboes Bryggeri i Skælskær nu ansat en ny finansdirektør i form af den 43-årige revisor Michael Møller Hansen. Han kommer ifølge Harboes med "en solid finansiel og forretningsmæssig erfaring fra fødevareindustrien" og har senest været ansat hos kagekoncernen Bisca. Samtidig går bryggeriet i gang med at omstrukturere og effektivisere; ikke mindst er der fokus på strategien for salg og markedsføring. - Vores resultater i indeværende regnskabsår har ikke været tilfredsstillende. Derfor arbejder vi meget systematisk med at foretage de nødvendige tilpasninger og effektiviseringer, som kan sikre grundlaget for markant forbedrede resultater i 2020/2021 – og en bæredygtig vækst og værdiskabelse over de kommende år, siger Bernhard Griese i en selskabsmeddelelse, som bryggeriet udsendte torsdag. Ansættelsen af Michael Møller Hansen kommer, efter at uenighed om den fremtidige strategi i december medførte store omvæltninger i ledelsen. Administrerende direktør Karina Harboe Laursen forlod virksomheden efter bare to måneder på posten, og både driftsdirektør Kirsten Ægidius og formand Søren Stampe fulgte hende ud af døren.. I den forbindelse trådte den tidligere, mangeårige topchef - og far til Karina Harboe Laursen - Bernhard Griese til som bestyrelsesformand. Med sig ind i ledelsen trak han sin svigersøn Søren Malling som konstitueret direktør og Martin Schade som konstitueret driftsdirektør.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078