23948sdkhjf

Rømø Shellfish får grønt lys til at fortsætte østers-eventyret

Rømø Shellfish har siden september haft midlertidig tilladelse til at håndplukke og sælge stillehavsøsters fra Vadehavet.

Den midlertidige tilladelse udløber den 31. maj 2020, men nu ser det ud til, at den midlertidige ordning kan gå hen og blive permanent.

Det skriver TV Syd.

Miljø- og Fiskeriministeriet oplyser i hvert tilfælde til TV Syd, at man arbejder på den bekendtgørelse, der skal fortsætte ordningen.

Det glæder direktør hos Rømø Shellfish Ole Daugaard.

- Vi begyndte at søge om tilladelse for 14 år siden, og nu begynder det endelig at lysne. Hvis vi kan få en permanent tilladelse, kan vi holde på vores medarbejdere og tiltrække investorer, så det er afgørende for os, siger Ole Daugaard.

Ifølge en rapport fra DTU Aqua er der cirka 72.000 tons stillahavsøsters i Vadehavet. Netop stillehavsøsters er en invasiv art, som lægger sig på havbunden og fortænger alt andet liv. Arten har allerede bredt sig til andre danske farvande. Udbredelsen kan derfor bremses ved plukning og spisning.

Det er især fiskehandlere og restauranter på Sjælland, der aftager stillehavsøsters fra Rømø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109