23948sdkhjf

Avis: Milliardsalg af cateringgigant sat i bero

Som en direkte konsekvens af coronakrisen er planerne om at sælge cateringvirksomheden Euro Cater i en milliardhandel sat i bero.

Det erfarer Børsen, som har forsøgt at få oplysningen verificeret hos Euro Caters direktør, Steen D. Pedersen.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at coronaoverskriften rydder alle andre punkter på en dagsorden, nøjes direktøren med at sige.

Euro Cater omfatter både Dansk Cater og Svensk Cater og dermed foodserviceleverandører som AB Catering og BC Catering. Virksomheden er delvist ejet af Intermediate Capital Group, og det var ventet, at den britiske kapitalfond kunne sælge sin ejerandel på 35 procent for over to milliarder kroner, nævner Børsen.

En lang række nuværende og tidligere medarbejdere ejer de resterende 65 procent, deriblandt Steen D. Pedersen., som sammen med cirka 2.400 ansatte netop nu kæmper med en voldsom nedgang i salget til restauranter, caféer, kantiner og hoteller. Virksomheden føler sig så presset, at Dansk Cater onsdag meddelte sine leverandører, at betaling af fakturaer er forsinket i 28 dage.

Euro Cater omsatte i seneste regnskabsår for 9,5 milliarder kroner og havde 329 millioner på bundlinjen efter skat.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078