23948sdkhjf

Foodexpo har nye datoer klar

Efter at have droppet de oprindelige messedage - 22.-24. marts - på grund af coronakrisen har fødevaremessen Foodexpo i Herning nu lagt sig klar på nye datoer: Messen skal efter planen holdes 13.-15. september.

Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Foodexpo arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med 13 førende brancheforeninger og -organisationer, og udsættelsen sker "med enstemmig opbakning fra samtlige samarbejdspartnere, konstaterer MCH..

- Branchens opbakning er altafgørende for Foodexpo, og derfor værdsætter vi den gode og tætte dialog om at udskyde messen samt den fælles arbejdsindsats for at nå frem til en ny dato. Der skal lyde en stor tak til alle samarbejdspartnere og til de øvrige arrangører, der velvilligt har bidraget til at få efterårets kalender til at gå op, så udsættelsen til september har kunnet ske, hedder det i pressemeddelelsen.

550 udstillere var tilmeldt messen i marts, der desuden bød på et rekordstort aktivitetsprogram. MCH arbejder nu intenst på at videreføre programmet til efteråret, og det er indtil videre lykkes at fastholde flere af messens store fagkonkurrencer, heriblandt Årets Kok og Årets Tjener, oplyser Foodexpos projektleder, Carina Høgsted Kirkegaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062