23948sdkhjf

Æggebakkefabrik har drøntravlt - salget er eksploderet

Æggebakkefabrikanten Brdr. Hartmann i Tønder har så travlt, at fabrikken har været nødt til at tage 13 vikarer ind og supplere med weekendafløsere og ekstravagter for at følge med efterspørgslen.

Det skriver JydskeVestkysten, som nævner, at corona-krisen har fået salget af skal-æg til at eksplodere.

- Kunderne, både dem ude i butikkerne og også i nogen grad vores kunder - dem i ægpakkerierne - de har stadigvæk brug for bakker. Så vi har kørt med fuld produktion og faktisk større salg her i marts, så nej, vi afskediger ikke folk, tværtimod, siger Brdr. Hartmann-direktør Søren Elstrøm til avisen.

Normalt har fabrikken cirka 350 ansatte i Tønder.

Jørgen Nyberg Larsen, der er sektorchef i brancheorganisationen Danske Æg, forklarer om situationen:

- Forbruget er skiftet. Det, vi spiser på hoteller og restauranter, det får de som regel i dunke som flydende produkter. Men da der ikke er noget der lige nu, og folk er hjemme og spiser hjemme, så er salget af skal-æg steget helt vildt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079