23948sdkhjf

Tican vil have lov at slagte grise i påsken

- På grund af corona-krisen, hvor vi risikerer at løbe ind i problemer med højt sygefravær med reduktion af slagtekapacitet, og det at vi har mange udenIandske medarbejdere, som er låst i Danmark, er det helt ekstraordinært lykkedes os at få aftalt slagtning to dage i påsken på vores fabrik i Brørup – skærtorsdag den 9. april og langfredag den 10. april.

Således lyder det fra ledelsen af Tican Fresh Meat med hovedkvarter i Thisted, som har sendt et nyhedsbrev ud til sine leverandører. Få dage efter, at svineslagteriet bebudede fyring af 25 medarbejdere som følge af markedssituationen i Japan under corona-krisen, har ledelsen taget skridt til ekstraordinære slagtninger på virksomhedens afdeling i Sydjylland.

Tican skriver, at der mangler to ting, for at planen kan opfyldes. Dels en miljøgodkendelse, hvilket slagteriet forventer vil blive løst en af de nærmeste dage. Dels skal man have tilført grise, som er klare til slagtning. Nyhedsbrevet slutter med en appel til landmændene om at levere til slagteriet de næste par dage for at ”holde hjulene i gang i Danmark”.

Tican lover at søge at fordele den ekstra slagtekapacitet jævnt blandt alle sine leverandører og vil vende tilbage med konkrete planer for slagtningerne snarest.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095