23948sdkhjf

Dansk by skal blive rigere på fødevarer med crowdfunding

I samarbejde med Næstved Erhverv har Coop Crowdfunding lanceret initiativet "Made in Næstved".

Det dækker over et forløb, der over tre workshops skal klæde lokale fødevarevirksomheder på til at crowdfunde, så de kan udvikle deres forretning sammen med lokalbefolkningen, fortæller Coop i en pressemeddelelse.

Crowdfundingen giver derudover mulighed for opnå finansiering til virksomhedernes udvikling og produkter.

"Made in Næstved" er det første samarbejde mellem et specifikt, geografisk område og Coop Crowdfunding.

Fødevareerhvervet skal løftes lokalt
Ni sydsjællandske virksomheder har gennemført forløbet, og deres ni crowdfunding- projekter er nu lanceret på Coop Crowdfunding-platformen.

- Det er første gang, vi laver et forløb, hvor alle deltagerne kommer fra samme område, og den fælles lokale forankring og stolthed kan mærkes i crowdfunding-projekterne, forklarer Nicolai Jæpelt, som er chef for Coop Crowdfunding.

Han vurderer, at flere samarbejder med andre byer eller kommuner, der ønsker at sætte fokus på deres lokale producenter, senere kan blive relevant.

Gourmet-pølser og quinoa-øl
De sydsjællandske virksomheder, som lancerer deres crowdfunding-projekter denne uge, er alt fra fåreavlere til quinoa-øl-bryggere.

En af de producenter, der glæder sig til at lancere sit crowdfunding-projekt, er slagter og kødproducent Kim Søndergaard fra virksomheden Saluminati, der ligger i den lille by Bistrup ved Næstved.

Kim Søndergaard har syv slags pølser, men vil nu - med hjælp fra Coop Crowdfundings brugere - udvikle en klassisk salami.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103