23948sdkhjf

Fødevareproducenter udvider for millioner trods coronakrise

Selv om de dårlige nyheder har stået i lange køer de seneste par måneder, er der absolut også lyspunkter i coronamørket - ikke mindst i fødevarebranchen.

Flere af landets store fødevareproducenter har enten planer om eller er i gang med at udvide produktionsapparatet via milliondyre investeringer. Det har Food Supply løbende skrevet om, og vi har her samlet en lille buket med nogle af de opløftende meldinger fra tre fødevaredirektører.

- Det er et projekt til cirka 20 millioner kroner, og på grund af coronakrisen havde vi da nogle overvejelser om, hvorvidt vi skulle afvente eller droppe det. Men vi besluttede at trykke på speederen - det er jo nu, der er behov for, at nogen sætter noget i gang, konstaterede indehaveren af den nordjyske marmeladevirksomhed Fynbo Foods, Richard Fynbo, i sidste måned.

Han har søgt om byggetilladelse hos Hjørring Kommune vedrørende en ny, tre-etagers kontorbygning på ialt op imod 1.500 kvadratmeter.
Det nye byggeri giver plads til blandt andet er stort udviklingslaboratorium og 60 skriveborde. Desuden har Fynbo Foods planer om at bruge 30 millioner kroner på at gå fra 11 til 13 produktionslinjer.

Ekspanderer med laks og kvæg
200 kilometer mod sydvest har Scandic Salmon sit hovedsæde i Lemvig. Heller ikke her lader man coronakrisen bremse ekspansionsplanerne.

- Vi har haft behov for mere plads i lang tid, og nu får vi det snart. Det betyder, at vi kan gå fra et producere på én linje til nu to linjer. I første omgang fortsætter vi med de nuværende fire røgeovne, men planen er at skifte til større ovne med tiden, fortalte medejer og direktør Nick Jensen for nylig til Food Supply.

De nye kvadratmeter indeholder cirka 200 kvadmeter køl og op imod 700 kvadratmeter til produktion og lager. Scandic Salmon har hidtil betalt for lagerplads ude i byen, så på dét felt bliver der fremover tale om en besparelse for virksomheden, som henter 90 procent af omsætningen hjem fra laks.

Hos Himmerlandskød, der driver tre slagterier, fortsætter direktør Lars Andersen ufortrødent med planer om en udvidelse på koncernens kvægslagteri i Aalestrup i Nordjylland

Mange års fremgang er for alvor begyndt at presse kapaciteten hos Himmerlandskød, og nu har virksomheden købt 10 hektar nabojord. Det er endnu uklart, om der skal bygges til de eksisterende bygninger, eller om der skal opføres en helt selvstændig bygning. Uanset hvad skal nybyggeriet ifølge direktøren gerne være på plads omkring nytår.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126