23948sdkhjf

Catering Danmarks egenkapital er væk

Catering Danmark, der er delvist ejet af Coop, endte 2019 med et underskud på 5,7 millioner kroner, og dermed er hele virksomhedens egenkapital væk, viser det netop offentliggjorte regnskab.

Cateringvirksomheden omfatter madleverandørerne Smageriet, Kokkens Hverdagsmad, Kokken & Co. samt Kokken & Jomfuen, hvoraf sidstnævnte er den helt store aktivitet. Tilsammen tilbyder de både måltidskasser leveret til døren, frokostløsninger til virksomheder, selskabsmad og brunch-muligheder.

Coop købte halvdelen af koncernen i foråret 2017, og siden da er det gået ned ad bakke: Efter overskud på tilsammen næsten 10 millioner kroner i regnskabsårene 2015/16 og 2016/17 blev regnskabsåret i forbindelse med Coops køb af halvdelen af virksomheden lagt om. De sidste seks måneder af 2017 gav derefter et underskud på 1,6 millioner, og selv om 2018 gav en smule medvind og et overskud på 28.000 kroner, gik det altså helt skævt med et minus sidste år på 5,7 millioner.

Dermed var egenkapitalen ved årets udgang på minus 302.000 kroner.

Det er ikke lykkedes Food Supply at få en kommentar fra Catering Danmarks direktør, Mikkel Lohmann Davidsen. Men af ledelsens kommentarer i regnskabet fremgår det, at ledelsen på baggrund af posititve forventer til indtjeningen i de kommende år har den opfattelse, at anpartskapitalen kan reetableres ved egen indtjening.

Udvikling af brands
Om situationen i 2019 nævner ledelsen, at "resultatet er påvirket af manglende omsætningsindfrielse i forhold til det budgetterede".

- Regnskabet for 2019 er samtidig påvirket af en række omkostninger i relation til udvikling af selskabets brands i forhold til at øge omsætningen, står der også.

Udbruddet og spredningen af coronavirus har i indeværende år betydet, at virksomhedens ordretilgang i marts "er blevet mindre sammenlignet med tidligere år".

- Frem til og med marts er virksomheden på budget. Virksomheden iværksætter flere tiltag for at være beredt på den kommende periode, og har særligt fokus på at bevare omsætningen, mindske omkostningerne og sikre tilstrækkelig likviditet, skriver ledelsen, som ikke tør foretage et pålideligt skøn over coronakrisens effekt på resultatet for 2020.

Catering Danmark er skabt af iodenseaneren Henrik Nygaard, der i 2016 solgte sit livsværk til Lone og Bjarke Færch - mor og søn og en del af Færch-familien, der tidligere var medejere af Skandinavisk Tobak og Færch Plast.

Lone og Bjarke Færch solgt halvdelen til Coop i april 2017, og senere samme år kom også Cofoco-grundlæggeren Torben Klitbo med i ejerkredsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094