23948sdkhjf

Ny ejer: Konkursramt chokoladefabrik reddet igen

Efter konkursen i marts – den anden på tre år - er chokoladeproduktionen hos Konnerup & Co nu genoptaget. Stadig med chocolatier Henrik Konnerup ved roret – dog med Georg Jensen Damask som ny ejer.

Henrik Konnerup skal fremover stå for udvikling og produktion af chokoladen fra Fyn.

Det skriver Fyens.dk.

Bestyrelsesformand og ejer af Georg Jensen Damask Jesper Hviid har allerede en plan klar for, hvordan Konnerup & Co. skal køres videre. Først og fremmest skal virksomheden blive liggende i Vester Aaby på Fyn.

- I første omgang skal vi have virksomheden i drift igen, og vi starter egentlig op, som om intet var hændt. Men det bliver med et større fokus på salg på nettet. Det vil vi satse på i meget større stil, end Konnerup hidtil har gjort, siger Jesper Hviid.

Han fortæller også, at det er netsalget, der fremover skal gøre Konnerup & Co. til en overskudsgivende forretning.

Han understreger samtidig at chokoladeproduktionen vil foregå i et mindre set-up end tidligere.

Hverken Jesper Hviid eller kurator Jens Erik Steenfaldt vil oplyse købsprisen. Kurator fortæller dog, at der siden konkursen i marts har været flere interesserede købere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094