23948sdkhjf

Kohberg tjener penge igen efter tre års tab

Efter at have tabt sammenlagt 60 millioner kroner de foregående tre år, kom den sønderjyske bagerikoncern Kohberg Bakery Group tilbage til sorte bundlinjetal i 2019.

Ifølge det netop offentliggjorte regnskab gav 2019 et overskud på 2,6 millioner kroner.

Dermed har Kohbergs nye direktør, René Normann Christensen, indfriet det løfte, han gav, da han tiltrådte 1. marts sidste år. Dengang fastslog han, at der højst ville komme til at gå to år, før han havde skabt sorte tal på bundlinjen.

Omsætningen faldt sidste år med cirka syv millioner kroner til 942 millioner, men ligger stadig i niveauet omkring 940 millioner, som Kohberg har været vant til i årevis.

Ifølge ledelsens bemærkninger til regnskabet skyldes 2019-nedgangen i omsætningen ikke mindst et fald i friskindpakket brød til den danske detailhandel samt et skift i produktsammensætningen.

René Normann Christensens turnaround er sket uden afskedigelser. Til JydskeVestkysten siger han, at han ikke syntes, koncernen kunne klare flere fyringsrunder, og at Kohberg under hans ledelse i stedet har forhandlet sig frem til bedre aftaler med leverandørerne og supermarkedskæder. Og så bliver flere ting internt grebet an på nye måder.

- Vi har eksempelvis ikke mere egne sælgere, der kører rundt til butikkerne. Dem har vi overdraget til firmaer, der har specialiseret sig i at have flere mærker med ud, så vi kun skal betale en andel af, hvad det tidligere har kostet os. Samtidig slipper butikkerne for at have alt for mange forskellige sælgere rendende, fortæller René Normann Christensen til JydskeVestkysten om et de mange nye tiltag.

Han føler sig overbevist om, at fremgangen er kommet for at blive - men kun, hvis Danmark snart lægger coronaproblemerne bag sig. I både april og maj har Kohberg således tabt mange penge, nævner han uden at sætte tal på.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079