23948sdkhjf

Erfarne pizzafolk klar med kemikaliefri emballage

Når det snart ikke længere er tilladt at servere take-away i emballage, der indeholder flourstoffer, står et nyt firma klar med et bæredygtigt alternativ.

1. juli træder nye regler fra Fødevarestyrelsen i kraft - regler, der forbyder mademballage med fluorstoffer i. Det betyder, at mange af landets pizzeriaer og restauranter skal til at se sig om efter nye pizzabakker og termoposer, og her kan nystartede La Cooperativa være et sted at kigge.

Virksomheden, der har erfarne pizzafolk ved roret, tilbyder emballage, der ikke er tilsat kemikalier som flour og klor, og direktøren håber, bakkerne bliver et hit.

– Vi har en vision om at udbrede kvalitetsemballage, der samtidig hverken er miljø- eller sundhedsskadeligt til landets mange pizzeriaer og lignende restauranter. Vi får fremstillet vores pizzaæsker og papirsposer hos den førende fabrik i Italien, hvor svensk FSC-certificeret træ bliver brugt til det papir og pap, som er hele fundamentet for emballagen - og det foregår helt uden skadelige kemiske stoffer, fortæller Fetin Bicen, der er direktør for det nystiftede anpartsselskab, hvis fulde navn er La Cooperativa Pizza Italiana

Ny emballage gav salgsfremgang

Selvom La Cooperativa er et nyt firma, er folkene bag langt fra uerfarne. Fetin Bicen har været i pizzabranchen i mere end 20 år og driver til daglig blandt andet det italienske pizzeria Pizze di Napo på Strandvejen i Hellerup. Herfra kender han pizzabranchen og de mange pizzeriaejeres dagligdag og behov, og han har selv rigtigt gode erfaringer med at skifte til en mere bæredygtig emballagetype.

– Ideen til La Cooperative og til at udbrede emballage af højeste kvalitet fik jeg, da jeg selv for et par år siden begyndte at servere vores mad på Pizze di Napo i den miljørigtige emballage. Det var virkelig noget, kunderne lagde mærke til, og noget, som betyder meget for dem. Vi oplevede en stigning på omkring 10 procent i vores salg efter det, fortæller Fetin Bicen, der peger på, at emballagen også er afgørende for, i hvilken kvalitet aftensmaden når hjem på bordet.

– Ved at vælge emballage af høj kvalitet, kan vi gøre en forskel for kunderne derude, som skal nyde vores mad. Hos La Cooperativa er vi blandt andet blevet eneforhandler i Danmark af de såkaldte Frank-pizzabakker. Det er en stærkere æske, lavet af tre lag virgin-pap, som holder bedre på varmen - og fordi låget er stærkt, rammer det ikke pizzaen under transport, selvom flere æsker er stablet oven på hinanden. Dermed bliver pizzaen ikke våd og sjasket. Det samme gælder for vores termoposer af papir. De holder på varmen og samtidig ikke bliver våde af kondens fra den varme mad. Det er sådanne ting, som betyder noget for de sultne kunder i sidste ende, slår Fetin Bicen fast.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079