23948sdkhjf

Carsoe sælger forretningsområde fra

Den nordjyske virksomhed Carsoe har solgt forretningsområdet Carsoe Retail til Multivac. Det oplyser Carsoe på sin hjemmeside.

Forretningsområdet har hovedsageligt fokus på at sælge og servicere udstyr til danske slagtere og udgør i dag kun en lille del af Carsoes samlede forretning.

Ole Winkler, der er sales manager for Carsoe Retail, følger med over til de nye ejere.

- Det er stort set business as usual for vores kunder. Kundeordrer, der allerede er afgivet hos Carsoe, bliver leveret som aftalt, siger Ole Winkler.

- Retail-divisionen er blevet et lille hjørne af Carsoe-koncernen. Det meste af vores forretning er nu i vores Seafood- og Food-divisioner, hvor vi udvikler og bygger alt fra AnyTray bakkedispensere til komplette fabrikker. Derfor er det et naturligt skridt i Carsoes fremtidige udvikling at sælge retail-divisionen til Multivac, som er en stærk spiller på det marked. På den måde kan vi fokusere på vores kerneområder, siger Jess Kristensen, sales & business manager hos Carsoe.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094